Gamle og slidte gulve gør ikke noget godt for udtrykket i dit hjem, og hvis det endda er fyldt med pletter, skidt, snavs, ridser, skrammer og alskens andre ting, så er det ved at være på tide at gøre noget ved det – giv det da en gulvafslibning.

Gulvarealet er så stor en del af din bolig, og det er noget man ikke kan undgå at se på. Det er ikke som loftet, hvor man skal vende hovedet og kigge opad – det kan man bare lade være med – det er umuligt at undgå at kigge på gulvet, og derfor ser man alt. Også de skrammer du har skrabet til dig gennem årene.

Men du kan komme det hele til livs med en gulvafslibning. Okay · hvis du har været virkelig hård ved dine gulve, så der er brændmærker fra cigaretter, malerpetter, misfarvninger og dybe hakker, så har du måske brug for en gulvafhøvling. Men så bliver dit trægulv også så godt som nyt bagefter.

Vælg lak, hvis du ikke kan lide at gøre rent

Er du typen, der gerne vil have rengøringen overstået så hurtigt som muligt, så er det ikke en god idé at give dit trægulv en sæbebehandling efter afslibningen. Her bør du nok gå med en lakering, der er den stærkeste form for overfladebehandling, dit trægulv kan få.

Et lakeret gulv er let at rengøre. Du skal bare støvsuge det med et blødt mundstykke og vaske det, når det er nødvendigt. Spilder du på gulvet, suges væsken ikke ned i brædderne, fordi lakken har lukket af til træet, og derfor kan du nemt nå at tørre det op – selv hvis du først kommer i gang dagen efter fordi du har holdt fest.

Kort og godt; sjusker du med rengøringen, så vælg et lakeret gulv – det får du mest ud af.